søndag den 2. februar 2014

Enchiladas!

Jeg troede egentlig jeg skulle hoste en flok sultne fyre til Super Bowl, men det blev rykket. Min trang til enchiladas forsvandt dog ikke, det er jo fantastisk til en crowd. Af sultne fyre. 
Jeg elsker enchiladas, dejlig krydret mad med masser af ost. What's not to like? Det blev bare mig og min lille Rasse, men vi fik da også spist det meste af et fad! 

Jeg laver altid min enchilada sauce selv - mest fordi den ikke kan købes i min Netto. 

Opskriften lyder således: 


  • 2 spsk. olie
  • 2 spsk. mel 
  • 4 spsk. stødt chili
  • ½ tsk. stødt hvidløg
  • ½ tsk. salt
  • 1/4 tsk. spidskommen
  • ½ tsk. oregano
  • 1 dåse pizzasauce
  • ½ L kyllingefond
Olien og melet røres til en god melbolle og krydderierne svitses af for at fremhæve smagen. Der røres en dåse pizzasauce i og røres godt ud i. Der tilføjes kyllingefond til den rette konsistens og den står og simrer mens resten ordnes. 

I en pande svitses et hakket løg sammen med en håndfuld finthakket grønne chilier fra glas. Når løgene er blevet lettere gennemsigtige, svitses kødet i også. 

Når de skal samles, hældes der først et par skefulde sovs i bunden af fadet. Tortilliaer i middelstørrelse er bedst, alt efter fadets størrelse - fadet skal være fyldt godt! En tortillia fyldes med en god spiseskefuld sovs, kød, finthakkede oliven og revet ost. De rulles sammen og det gentages til fadet er fyldt. Der hældes mere sauce over og revet ost til det er godt dækket. Bages ved 180 grader til osten er helt perfekt! 

Uuuhm, siger jeg bare! 
Beklager at opskrifterne ikke er så detaljerede. Jeg laver altid mad efter følelse! Men jeg skal nok blive bedre til det, I promise! 

Har I haft en god søndag? Ser I Super Bowl? 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar